Vi får ofte spørgsmål fra vores kunder og har samlet nogle af de hyppigst stillede på denne side. Har du et spørgsmål, så skriv gerne til os på vores mailadresse info@punalpin.com eller benyt vores kontaktformular.
Produkterne
Punalpin og Punalpin PLUS indeholder begge den samme patenterede kombination af granatæble og galangarod. Dagsdosis og kilder til granatæble+galanga er ens i de to produkter. Punalpin PLUS indeholder derudover aroniabær samt mineralerne selen og zink. Alle ingredienser er samlet i én tablet i Punalpin PLUS. I Punalpin er hhv. granatæble og galanga adskilt i hver sin tablet, og tabletterne leveres i to forskellige beholdere. For Punalpin gælder det, at anbefalet daglig dosis er 8 tabletter i alt om dagen (4 granatæbletabletter og 4 galangatabletter). For Punalpin PLUS er anbefalet daglig dosis 6 tabletter om dagen.
Du kan med fordel vælge Punalpin, hvis du ikke er interesseret i et ekstra tilskud af selen og zink. Det kan være, fordi du i forvejen tager mineraltilskud, eller fordi du spiser varieret og ikke behøver et ekstra boost. I det tilfælde er Punalpin et prisbilligt alternativ til Punalpin PLUS.
Punalpin PLUS er det rigtige produkt for dig, som gerne vil være sikret et ekstra tilskud af selen og zink. Mange synes derudover, at det er enklere at tage et produkt, hvor der kun er én slags tabletter at forholde sig til.
Med Punalpin PLUS får du dagligt dækket 40% af zink-referenceindtaget og 33% af selen-referenceindtaget. Referenceindtaget (RI) er den mængde, som man mener en gennemsnitlig voksen person indtager via kosten på daglig basis.
Dette spørgsmål er svært at besvare, da svaret vil være meget individuelt. Helt generelt kan man sige, at det er vigtigt at have i baghovedet, at et højt ekstra indtag af visse vitaminer, mineraler og stoffer med antioxiderende virkning kan have en negativ effekt på fertiliteten. Hvis man har konkret viden om, at man mangler et eller flere næringsstoffer, så kan det være en idé at supplere med et kosttilskud af god kvalitet og med rimelige dagsdoser (check referenceindtag på produktets deklaration).
I Danmark og EU har man en såkaldt anprisningslovgivning, som klart definerer, hvad man må sige om en fødevareingrediens’ fysiologiske virkning, dvs. virkning på kroppen. En anprisning er altså en udtalelse om, hvad en fødevareingrediens “kan” i forhold til ernæring eller helbred. Der findes en liste over tilladte anprisninger (artikel 13-listen), som primært går på virkningen af vitaminer og mineraler. Såfremt de ingredienser, som man ønsker at anprise, ikke findes på listen, er anprisningen ulovlig. Selv om man som producent eller forhandler har udført et anerkendt klinisk studie, som dokumenterer ingrediensernes virkning i mennesker, er det ikke tilladt at referere til studiet eller linke til forsøgsresultaterne. Det er heller ikke tilladt at viderebringe andres vidnesbyrd om produktets effekter. Det er muligt for os at anprise selens og zinks virkninger på sædkvalitet, fordi de konkrete anprisninger er med på artikel 13-listen.
Sædkvalitet
Heldigvis er der en del ting, som du selv kan gøre. Generelt handler det om at leve sundt og ikke overbelaste det biologiske system, som kroppen jo er. Hvor grænsen går for “overbelastning”, som fører til nedsat sædkvalitet, vil være meget forskelligt fra person til person. Man kan være udsat for negative miljø- og livsstilspåvirkninger, som påvirker sædkvaliteten indefra (dvs. det du indtager, samt evt. smører på huden) eller udefra (stråling fra mobiltelefon og laptops samt overdreven varme fra sauna, karbade og sædevarme). Tænk over at begrænse indtagelse af enhver form for stoffer, som ikke direkte bidrager til ernæring – det gælder cigaretrøg, alkohol, kaffe, e-numre i færdigmad m.m. Alle disse stoffer er i større mængder belastende for kroppen. Hvis det er uoverskueligt at skulle til at leve sundt, så prøv i det mindste at følge disse to råd, som vi i Punalpin-teamet mener er oversete:
- Fjern mobiltelefonen fra bukselommen. En jakkelomme eller en mobilholder på overarmen er bedre. Det bedste er selvfølgelig, hvis mobiltelefonen kan holdes helt væk fra kroppen.
- Spis så økologisk så muligt. Hvis det virker svært, så fokusér på økologisk kød, fjerkræ og fisk.
Nedsat sædkvalitet er ofte resultatet af flere livsstilsfaktorer, som påvirker kroppen negativt. Det kan godt nytte at skrue på bare et par af knapperne.
Sædcellerne er de mest primitive celler i kroppen – forstået på den måde, at de ikke har mulighed for at reparere sig selv, når f.eks. cellevæggen bliver skadet. Når kroppen af den ene eller anden grund er belastet, ses skaderne med andre ord først på sædcellerne. De er en slags fintfølende barometer for kroppens sundhedstilstand. Du kan derfor sagtens føle dig rask – og det er du i princippet også – men sædcellerne fortæller samtidigt en historie om, at “noget” kunne være bedre. Hvad dette “noget” er, vil variere fra person til person. Miljøfremmede stoffer og stress kan være med til at fremkalde en tilstand i kroppen, som slider på cellerne. Men for højt indtag af antioxidanter (f.eks. fra kosttilskud) og hård træning kan også skubbe i den forkerte retning. Det er med andre ord vigtigt at finde en balance, også når det gælder “sund livsstil”.
Kroppen danner helt nye sædceller i løbet af 72-74 dage. Så hvis du begynder at ændre din livsstil i dag, så vil det sandsynligvis kunne aflæses på din sædkvalitet i løbet af 2½ – 3 måneder. Af samme grund anbefaler vi altid, at Punalpin-produkterne tages i min. 3 måneder.
For kvinder
Desværre ikke, men vi har fået dette spørgsmål så mange gange, at vi kraftigt overvejer at udvikle et fertilitetsprodukt til kvinder også. Det er langt sværere at måle en kvindes fertilitet end en mands, så det kan blive problematisk at dokumentere effekten i et klinisk forsøg forud for markedsføring.
Vi bruger kun sikre fødevareingredienser i vores produkter, så det kan næppe skade. Vi kender dog ikke virkningen af produkterne i forhold til chancerne for at blive gravid. Vi håber på et tidspunkt at kunne tilbyde et fertilitetsprodukt skræddersyet til kvinder.
Når frustrationen banker på…
Det er svært at komme med gode råd i den situation, men vi vil alligevel sætte spotlight på 3 områder, som hver på sin måde kan have en betydning:
- Ny forskning tyder på, at en sund tarmflora er afgørende for mange tilsyneladende ikke-relaterede lidelser og helbredsproblemer – herunder fertilitet hos både mænd og kvinder. Fungerer din fordøjelse, som den skal? Ellers skulle du måske ofre dette område noget opmærksomhed.
- Er der områder i dit liv, som på en eller anden måde stresser dig? Det kan være arbejde, en relation, indeklimaet i din bolig, dårlig søvn eller noget helt andet. Forsøg at gøre noget ved det, selv om det kan være svært at finde den konkrete årsag – for ikke at tale om at ændre situationen. Stress påvirker også fertilitet.
- Sørg for at få et åndehul til dig selv hver dag af mindst ½ times varighed. Gå en tur, læg dig på sofaen med en god bog, vær kreativ eller sæt dig med en kop te i solen. Tid foran en skærm (pc, fjernsyn, mobiltelefon m.m.) tæller ikke i denne sammenhæng. Det handler om at give krop og sind lov til at falde til ro. Hvis det føles svært at sætte tid af, så tænk på at energien kommer godt igen på andre tidspunkter. Læg evt. denne lille pause ind i din kalender som et “møde” – bare med dig selv!
Rigtig meget held og lykke.